Til næste år bliver det eksklusive familieselskab, Den Europæiske Union (EU), rigere på et nyt medlem. Denne familieforøgelse er resultat af den folkeafstemning, der for nyligt fandt sted i Kroatien, om hvorvidt landet vil være en del af det store europæiske fællesskab. Ved første øjekast ser den kroatiske nations hengivenhed til Merkel, Sarkozy og resten af holdet ganske overvældende ud set i lyset af, at ca. 67 procent af befolkningen har stemt for Kroatiens medlemskab af EU. Imponeret over denne facit bliver man dog straks mindre af, når man tænker på, at under halvdelen af kroaterne har deltaget i afstemningen.

Forklaringer på kroaternes skepsis over for EU er der mange af. Først og fremmest er det den økonomiske krise blandt medlemslandene, hvor Grækenlands kollaps i mange år endnu vil have en fugleskræmsel-effekt på de kommende bejlere til medlemskabet, der giver grå hår. Endvidere har det indbyrdes samarbejde mellem EU-landene langt fra været eksemplarisk. Faktisk har medlemslandene gennem årene bevæget sig mere og mere væk fra hinanden for at værne om deres nationale interesser og identitet frem for at samle sig og bygge op om en langt mere robust solidarisk grundlag for unionen end det man ser i dag. Det ovenstående billede af familielivet indenfor EU virker forståeligt nok ikke særlig tiltrækkende for et land som Kroatien, som historisk har dårlige erfaringer med fællesskaber, der kun fungerer på papiret med henvisning til landets turbulente tilværelse i forskellige udgaver af den jugoslaviske forbundsstat.

I det hele taget kan man med rette spørge sig selv om, hvad EU og Kroatien kan give hinanden. Kroatien er et land hvis eksistens hviler dybt begravet i dets nationalidentitet og hvis økonomiske formåen er af en ringe kvalitet. EU fremhæver og dyrker derimod fælleskabet frem for det nationale og vil næppe begynde at investere i landet i det omfang, som kroaterne højst sandsynligt håber på, ej heller skabe en hurtig økonomisk renæssance. Umiddelbart ser denne familiesammenføring mellem Kroatien og EU ud til at være dømt ulykkelig fra start af. Der er dog et vigtigt aspekt af Kroatiens medlemskab af EU, og det er i forhold til at skabe en vedvarende fred og stabilitet på et historisk eksplosivt Balkan. Som medlem af EU er man nødsaget til at følge et fælles sæt spilleregler for, hvordan man omgås med andre, hvis man fortsat vil være med. Derfor kan indlemmelse af de resterende Balkanlande i EU ikke gå stærkt nok.